3 udtalelser:
Ry Bibliotek har haft fornøjelsen af at udstille Henrik Køhlers flotte billeder fra hans to spændende rejser i Nordøstbrasilien.
Derudover har vi haft et arrangement, hvor han fortalte om rejserne. Det har været rigtigt interessant, blandt andet fordi Henrik og hans familie har oplevet nogle ting derovre, ikke alle og enhver kommer med til, og fordi deres første rejse var med helt små børn.
Til foredraget medbragte Henrik en del effekter fra sine rejser– brasilianske musikinstrumenter, en ghettoblaster med brasiliansk musik, en hængekøje med mere. Det gav en rigtig god stemning, man fik lidt fornemmelsen af at være der selv. Henrik sørgede selv for omtale i medierne og ophængning og nedtagning af udstillingen, og jeg vil gerne anbefale både udstillingen og foredraget.
Gunna Grøn, Ry Bibliotek.
Vi har haft fornøjelsen af at have Henrik Køhler på besøg på Alken Mejeri d. 22. februar 2024. Henrik holdt her sit seneste foredrag "Gensyn med Nordøstbrasilien", der kommer godt omkring den brasilianske hverdag og tæt på den lokale befolkning. Henrik fortæller levende med lige dele humor, indsigt og engagement om bl.a. kriminalitet, sociale forhold og tiltag, der skal kompensere for den store ulighed mellem rig og fattig. Foredraget ledsages af eksempler på brasiliansk musik og af billeder i høj kvalitet. Foredraget varer ca 1½ time og kan anbefales på det varmeste.
På vegne af bestyrelsen for Alken Mejeri, Eric Ballowitz
Foredrag om Brasilien.
Vi havde besøg af Henrik som fortalte vores elever om sin rejse til Brasilien, og om mødet med musikken og den latinamerikanske kultur. Foredraget tog udgangspunkt i en lang række billeder, som var taget undervejs på turen. Sammen med Henriks historie, og oplevelser fra turen, fik elever en god oplevelse af det liv der bliver levet i Brasilien. Der var også lydoptagelser og musik eksempler undervejs i foredraget, og med Henriks indlevende og engageret fortæller stil var alle med til sidste vers.
De varmeste anbefalinger fra Klejtrup Musikefterskole!
Thomas Ousager