I dette foredrag vises der billeder fra det berømte søndagsmarked i Chichicastenango. Atitlansøen er 133 km2 stor og op til 400 meter dyb. Det er guatemalas største og en af de smukkeste søer i Centralamerika.
Der sejles til San Juan la Laguna, hvor man kan stifte bekendtskab med et projekt for handicappede. Her er også en maximon figur, - en reservegud, der spiller en vigtig rolle for de lokale.
I Antigua er der 1. divisionsfodbold med en rygende vulkan som kulisse og i Guatemala City - med 5 millioner indbyggere - er der støj og forurening så det trodser enhver beskrivelse.
I den nordlige del af landet ligger det store maya-ruinkompleks Tikal midt i den frodige regnskov. I morgentimerne kan man opleve det rige dyreliv på tæt hold.