"Du har et godt blik for oplevelser, der "sætter" en scene, og der er noget vildskab som andre skribenter mangler".
Søren Thorup, rejseredaktør, Jysk/fynske medier
"Den autodidakte journalist, udlandsreporter og opdagelsesrejsende er en konstant leverandør af gode fortællinger til gavn og glæde for læserne-"
Hans Krabbe, chefredaktør, Midtjyllands Avis.
Ry Bibliotek har haft fornøjelsen af at udstille Henrik Køhlers flotte billeder fra hans to spændende rejser i Nordøstbrasilien.
Derudover har vi haft et arrangement, hvor han fortalte om rejserne. Det har været rigtigt interessant, blandt andet fordi Henrik og hans familie har oplevet nogle ting derovre, ikke alle og enhver kommer med til, og fordi deres første rejse var med helt små børn.
Til foredraget medbragte Henrik en del effekter fra sine rejser– brasilianske musikinstrumenter, en ghettoblaster med brasiliansk musik, en hængekøje med mere. Det gav en rigtig god stemning, man fik lidt fornemmelsen af at være der selv. Henrik sørgede selv for omtale i medierne og ophængning og nedtagning af udstillingen, og jeg vil gerne anbefale både udstillingen og foredraget.
Gunna Grøn, Ry Bibliotek.
Vi har haft fornøjelsen af at have Henrik Køhler på besøg på Alken Mejeri d. 22. februar 2024. Henrik holdt her sit seneste foredrag "Gensyn med Nordøstbrasilien", der kommer godt omkring den brasilianske hverdag og tæt på den lokale befolkning. Henrik fortæller levende med lige dele humor, indsigt og engagement om bl.a. kriminalitet, sociale forhold og tiltag, der skal kompensere for den store ulighed mellem rig og fattig. Foredraget ledsages af eksempler på brasiliansk musik og af billeder i høj kvalitet. Foredraget varer ca 1½ time og kan anbefales på det varmeste.
På vegne af bestyrelsen for Alken Mejeri, Eric Ballowitz
Foredrag om Brasilien.
Vi havde besøg af Henrik som fortalte vores elever om sin rejse til Brasilien, og om mødet med musikken og den latinamerikanske kultur. Foredraget tog udgangspunkt i en lang række billeder, som var taget undervejs på turen. Sammen med Henriks historie, og oplevelser fra turen, fik elever en god oplevelse af det liv der bliver levet i Brasilien. Der var også lydoptagelser og musik eksempler undervejs i foredraget, og med Henriks indlevende og engageret fortæller stil var alle med til sidste vers.
De varmeste anbefalinger fra Klejtrup Musikefterskole!
Thomas Ousager
"Henrik Køhlers foredrag er fulde af emneviden, engagement, humor og et klart og dejligt sprog, alt krydret med et billedmateriale af en utrolig høj kvalitet"Knud Ager Pedersen, Holstebro aktivitetscenter.
"Det har været virkelig spændende og oplevelsesrige foredrag Henrik har holdt. De utroligt flotte billeder, krydret med musik gjorde , at tilhørerne er gået fra foredragene med en viden om Sydamerika og mange oplevelser rigere." Britta Samuelsen, Hobro Aftenskole.
"Med sine utroligt flotte og fortællende billeder, medfølgende musik og lyrik, gav han os en meget spændende aften. Henrik er en meget engageret og oplysende foredragsholder, der er god til at "fange" sin tilhørerskare". Marianne Gregersen, Ærø Efterskole.
"Alle var levende optaget af at høre om de fjerne egne de to timer foredraget varede. Dagen efter sagde en af de indsatte: "Ham kunne vi godt tænke os at høre en aften mere!" Bedre anbefaling gives vel næppe!" Estrid H. Holm, præst. Statsfængselet ved Nr. Snede.
"Foredragets længde (over 1½ time) stiller store krav til foredragsholderen, når man har med unge medievante mennesker at gøre, men dette formår Henrik Køhler med sin levende fremstilling og gode fortællerevne, samt - ikke mindst - nogle meget flotte og illustrative dias." Finn N. Laursen, Ribe Katedralskole.